Transkriptionsværktøj

Lægerne bruger i nogle tilfælde et transkriptionsværktøj for at forbedre dokumentationen af konsultationen. Samtalen mellem dig og din behandler bliver opfanget ved hjælp af en mikrofon. Lyden nedskrives i realtid og der findes derfor aldrig en komplet lydoptagelse af samtalen. Lydoptagelserne slettes med det samme og al databehandling sker med respekt for dit privatliv. Giv besked til lægen, hvis du ønsker at fravælge lydoptagelse.